Fredag den 2. Februar 1940

Jeg er ked af det, taber penge paa skolen, Børge hugger, jeg gir’ omgang hos Olsen, bliver drillet. Da jeg keder mig gaar jeg op til Eri for at laane 8 filmsromaner, jeg læser straks 3, ”Oplys din datter” den er dejlig skrap, ”Piger paa Fabrik” sosialistisk propaganda, ”Hendes første Bald” skrækkelig almindelig, men jeg gaar og lider af ulykkelig kærlighed til ꓕ, saa jeg er nødet til det, jeg burde læse til eksamen, jeg tror ikke, at han bryder sig om mig, han er ude med pigen i aften. Kullene er steget til 12 kr i Marts vil Europa være et ildhav, det er skrækkeligt. Jeg laver [Karens] hat om, hun er sød, gid der var nogle der vilde være søde mod mig. Jeg tror, at jeg er ved at gennemgaa en krise, gid jeg maa overstaa den. Pastor Lunn er vældig sød og flink, han evakuerer en sofa ned til spisestuen. Jeg maa til at være kølig og ligegyldig mod ꓕ, visitterne paa værelset maa høre op.

Leave a Reply