Fredag d. 4. November

I gymnastik arbejder vi ikke saa meget, som vi plejer at gøre, men timen er ogsaa kun paa 45 min. Miriam er med, men hun vi ikke gøre redskabsøvelserne med. Vi læser i naturhistorietimen, for nu er det bestemt at eksamen skal lægges om til Marts. Den tyske stil, som jeg aflevere er fyldt med fejl, men jeg har heller ikke læst paa den. Alle piger, og de fleste drenge faar en [tuse?] af ”mor” da vi ikke kommer op da hun kalder, vi bliver nede en lille ½ time, hun er vældig gal. Jeg bliver hørt i historie og faar ug. Jeg spiser ikke meget, saa snart jeg har leksierne færdige, og geografileksien er meget svær begynder jeg at læse ”Styrmand Most”, jeg læser det meste af eftermiddagen og aftenen. Karin er her at hjælpe far, i morgen skal hæfte 6 i trykken. Jeg klister for 6 kr. Irmamærker i album for mor. Mor stopper 3 par strømper til mig. Jeg gør gymnastik, nu er der en del øvelser som jeg gør pænt. Jeg læser i sengen.

Leave a Reply