Dorff henter mig kl. 1, og saa gaar vi hen til Kr. Han gaar med til forelæsning hos Kuks [Kurt?] kl. 3. Vi køber biletter til ”En kvinde forsvinder” 1 ½.
Vi har det dejligt paa vejen hjem man da jeg hilser paa Kurt, farer ⊥ afsted, og venter først paa mig ved posten, inde paa hans værelse kommer jeg til at Tude, og han siger hele tiden undskyld og er sød. Jeg hjelper med at binde buketter til høstfesten i morgen. Jeg har haft listen med kongemærker med i skole ved en fejltagelse, og far har været bange for den.
Vi faar brød bagt af groft mel, det gaar der ikke saa mange mærker til, og det smager egentlig dejligt. Isses fiskere kommer i aften , men alligevel tar ⊥ og jeg ind i Metropol, vi kommer i sidste øjeblik og træffer Kr., lader som om vi har ventet længe. Filmen er meget spændende med masse mord osv. ⊥ og jeg sidder dejligt, han får ikke meget ud af filmen, det er en anden film. Der er et herligt maaneskin, og turen hjem er dejlig. Vi sætter os paa bænken ved Vejlandsalle, saadan har vi aldrig siddet før, der er helt stille og maane- og stjerneskin – herligt. Fiskerne er ikke kommet, saa Isse er tilkaldt paa Blaagaards seminarium. Tyskerne tør hvist ikke gaa i gang med England. Mørklægningen er ikke streng mere.
Inger O. er forgæves her oppe. Møder Anton Hall-