Jeg er lige ved at komme for sent, vi taler om galionsfigure og ”Kvinden” forklarer at det næsten altid forestillede guder eller kvinder, Ove bemærker at det er det samme. Vi har om inducionsstrømme og vi faar strøm igennem os, jeg er ogsaa oppe at pille 25 øre op af vandet, vi har en farlig skæg. I geografi henter jeg et ug og i tysk ug-. Baaden bliver solgt formedelst 25 kr. Hos Kolbye bliver vi fotograferet. Jeg skriver et 4 sider langt brev til Tage. Lektor Visti kommer til middag, han siger at pigerne paa Amager alle blinker og er i godt humør, men det er nu sikkert fordi han selv er saa morsom og flink. Frank og Grosseren kommer til aftenkaffe, jeg hjælper mor med den da Fie har fri. Scheaffer indviterer os alle 3 ind til middag paa Mandag. De gaar ved 12 tiden og jeg gaar i seng kl. 1. Jeg tror at jeg vil til at sove middagssøvn i haven.