Jeg stænker tøj hele formiddagen og mor gaar ogsaa dernede, saa jeg næsten ikke kan faa sagt godmorgen til ⊥. I nat er der nogen, der ikker har kunder sove for kanontorden over Køge bugt, jeg har ikke hørt noget. Jeg sidder ved ⊥ ved frokosten i haven. Er hos rullekonen. ⊥ er vældig sød, men det er han jo altid, vi vil ikke banke paa til hinanden merer, hvorfor pokker skulle vi ogsaa det. Jeg tror, at vi vil forlaave os hemmeligt, det vilde da været dejligt, det maa jeg tale med ham om. Jeg skærer rabarber ud til marmelade. Har næsteblod. Her er en polsk pater, han kan ikke komme hjem, skønt han kun er her paa gennemrejse, han er skrækkelig nervøs, barer der kommer en flyvemaskine. En dreng kommer med en skadeunge og spørger, om jeg vil made den, jeg tager den for at slaa den ihjel, men kommer paa andrer tanker, skader kan været morsomme at have, de kan tale, og hvis jeg tæmmer den, men jeg bliver hurtig ked af den og lader den flyve, senere dør den, jeg vilde have kaldt den Kaupich, det er da et skadenavn. [Leonhard Kaupisch, øverstebefalende for de tyske tropper ved besættelsen] Inger B. venter 1 time paa Lunn, hun vil gerne, at han skal følge hende hjem.