Onsdag den 5. Juni (Grundlovsdag)

Vi drikker morgente i haven, jeg vasker bænkene og fejer verandaen, for faster Signe og ungerne kommer kl. 3. Jeg er hos bageren, da jeg har ventet 1/2 time kommer jeg til, men saa er der ikke mere, saa maa jeg vente og komme igen, venter selvfølgelig ogsaa 2. gang. Dorff kan ikke lide den lyseblaa kjole, saa skifter jeg og tager den grønne lærredskjole paa, den er bedre. Vi drikker kaffe i haven, vi har det vældig morsomt, det er altid morsomt, naar jeg er sammen med Ove, men jeg vil ikke merer være familiær, nu har jeg jo ⊥, O opdager os hvist, han siger, at ⊥ ikke behøver at have billede paa skrivebordet, naar han gaar og ser paa mig hver dag. ⊥ er fantastisk sød. Mor siger, at jeg ikke behøver, at springe ud ad hans vindue, naar hun har hørt at jeg er derinde. AV Fiskene faar slagteriaffald, men vildællingerne hugger det. Jeg har O til bords ved middagen. Vi drikker ,,mørk” te i havestuen, ⊥ hjelper mig med at tage af bordet, han er en dejlig dreng. Vi staar og venter 1/2 time paa rutebilen, Signe har det ligesom far.

Leave a Reply