Er oppe til morgenkaffe, læser af juleferier. [?] Far har sent kort, faster læser det, vi skal besøge Readigers paa Lørdag, det glæder jeg mig til. De vil have, at jeg skal blive en dag til, men jeg tror ikke, at jeg har tid. Vi faar kyllingesteg 2 og tomatsuppe 1 til middag, [med tallene 1 og 2 har Birgit angivet, at rækkefølgen var omvendt, dvs. suppen først] saa er jeg for sidste gang med onkel i praksis, faster følger mig til toget kl. 3-4, vi køber en kasse sigarer til far og en æske chokolade til mor, faster gir’ mig 1. kl, + 25 kr, der staar en goseger [godsejer?] paa banegaarden, jeg sørger for at komme i kupe med ham, men der er ingen grin ved ham. Jeg skifter i Nykøbing, og kommer nu ind i den mest rafinerede vogn, man kan tænke sig, der er 3 grosserer, de er fuldente gentlemænd, jeg lægger ikke mærke til storstrømsbroen. Tager med sporvogn hjem – ned paa jorden igen. Kommer naturligvis for sent til bussen, og saa gaar jeg, der er en herre, der er usædvanlig uartig. Det er en kold tur, blir’ forkølet.
Mor er hjemme faar en dejlig modtagelse, de er hyggelige og søde alle sammen. Lundfar [?] har sent mig mine tegninger.