Torsdag den 12. Oktober 1939

Holder blaa mandag, skriver latin af efter Inge. Klassen begynder at bytte. Min stil bliver læst op i latin, der er et par steder, hvor den ikke rimer, de synes ellers, at den er god. Rosenholm er vældig god mod os, jeg faar lov til, at lade være med, at blive hørt. Snakker med drengene hele eftermiddagen, vi har det usædvanelig hyggeligt og bliver dus, jeg kan ikke vænde mig af med, at sige De til Christensen. Far er paa Borgbygaard, der er røgeri, han får de 2 bedste aal med, som de har der henne, og løfte om en om ugen. Tage er herude, vi taler krig og mensinger, F. staar i kirkelig haandbog som stud. theol. F. S., man kan se, at det glæder ham. Da der er hovedrengøring i det inderste, sidder vi i det yderste kontor med vore lektier. Missen er inde, den faar aal. Skønt jeg har bestemt, at gaa tidlig i seng, bliver den 11½.

Leave a Reply