Tirsdag den 17. September 1940

Jeg møder Susse v. Paulmand, hun er sød og kan kende mig. Fie viser os nogle nonner, og saa har jeg jo læst historien om dem i Vallø skov og slynger ud, at det er tyskerne, hun farer hen og river mig i ørene og griner, det synes hun er sjovt. Vi faar lysbilleder. Jeg faar ikke regnet spor i prøveregning, men saa faar jeg et spørgsmaal af Karen, hun vil til at hjelpe mig, den er fin. Lise Muxol har fødselsdag. Det regner. ⊥ er der ikke, jeg venter 20 min, og saa tager jeg hjem. Er gennemblødt. Lunn er skut i mig og sidder hele tiden og ser paa mig. Jeg koger grisekraniet rent.

Far vir en resturatør i Sundby, det skulde ha’ været udendørs, men bliver i resturationen, det er ekcentrisk, der er 1500, mest gamle, da de hver Søndag faar kaffe der. De bliver filmet, og der er en masse bladnegere.

Jeg faar et skind under mit skrivebord. Lunn, far og mor er til premiere paa Munks Egelykke, det er interessant og godt. ⊥ er oppe hos mig ⋁⋁⋀ vi ligger i sengen, og har næsten aldrig haft det saa godt før. Isse læser op af sin vandrebog, den er ikke det, den er slaaet op til. Vi danser buledans og har skæg. Kl. 11 begynder jeg at læse lektier. ⊥ og jeg slikker maaneskin, han er saa sød, men jeg er træt. Karen Hansen er her. Vi griser mit værelse til. Jeg gaar i seng over 11, da jeg ved, de kommer hjem kl. 12.

Leave a Reply