Fredag den 10. Februar 1939

faar mg i aritmetik. I gymnastiktimen driller de mig saa jeg under maatoet ”hovedpine” begynder at tude. I naturhistorie bliver jeg hørt og faar mg+. I tysk bliver jeg hørt i flere smaating. Vi faar ikke lysbilleder i historie skønt Møller har lovet os det, jeg har ikke læst men bliver heldigvis ikke hørt. Jeg skriver aritmetikstykker af efter Eri. Rosenholm er syg. Sælger min bilet til skolecene. Ortner værelse, skriver dagbog. Pastor Ulmers, pastor Søndergaard Tomsens og provsten komer kl. 5 til middag, vi faar oksefile, [filet] suppe og vingele, mocca og sjokolade ovenpaa, jeg spiser meget, alt for meget. Er hos bageren efter 40 stk. skænker kaffe, er i kirken til andagt, der er 70 menighedsraadsmedlemmer. Bagefter er de inde i stuerne, jeg hilser paa Luna forældre og gratulere. Fulmægtig Ludvig Petersen med frue er her, jeg spiller kaffe paa hendes kjole. Gunnar er her i nat for sidste gang i denne omgang.

Lørdag den 7. September 1940

Jeg vaagner kl. 7 som sædvanlig. Gid jeg havde læst lektier til i dag, for jeg kan lige netop gaa i skole, men havde jeg læst lektier, havde jeg jo ikke hvilt mig. Det er 1. gang jeg forsømmer i g, jeg kan saktens klare det hele, undtagen matmatikken.

Karin reder min seng og ordner mit værrelse, det er nu søt af hende. Jeg læser selv ”a letter home”, det er 1. gang jeg selv kiler løs paa en længere engelsk historie. Jeg synes, at mit værelse er saa hyggeligt. Jeg kan desværre ikke komme med til Grundvigskirkens indvielse to morrow. Jeg læser 30 sider græske kunstværker, det er meget sjovere end matmetikken, ꓕ er hos mig i et par timer, han er saa sød. Jeg sover og læser ligegyldige ting. Gid matmetikken aldrig var opfundet. Jeg sover og har det meget godt.

Karin tager hjem. Jeg hører radio, danske sange fra Tyskland og gramofon, det er maaneder siden, at jeg har brugt min radio sidst.

Søndergaard Thomsens døtre er oppe at besøge mig, de er dødkedelige, far tilbyder at smide dem væk for at  ꓕ kan komme til. Kl. 1 kommer Isse hjem, hun har været i havnen, helt nede paa bunden, cyklen og tasken blev der, politiet kører hende hjem og en overbetjent ringer herud, nu maa hun ikke tage ene ud mere, hun kunde let ha’ blevet derude, hun kravler ind gennem ꓕ vindue, hun lugter af sprut siger han.