Er oppe kl 9½. Er i kirke og Alters, der forbløffende mange Konfirmander. Tage kommer til middag, vi faar vin til middagen for at drikke Gunnas [Gunnars] skaa [skaal], da det er hans fødselsdag, men han er ikke kommet. Det regner og blæser meget. Fie har fri, saa mor og jeg klare huset. Hitler taler, han vil krig nu. Gunnar kommer ved 3½ tiden, han er først vaagnet kl. 2. Schäffer og Augnethe kommer, Schäffer er gal over Hitlers tale. Vi drikker kaffe og gemme schokoladen til i aften. Jeg læser ikke leksier da jeg skal gaa kl. 11 i morgen. Jeg dækker bord og hjelper med aftensmaden. Tage tar’ afsted omtrent efter aftensmaden da han skal hjem at sove, han og Gunnar skal op kl. 3 i nat at læse. Gunnar bliver og faar schokolade med, jeg laver medaljer. Vi sidder ogsaa i kabinettet i aften, missen er inde.
Vi studerer alle et Tjekoslavakiet kort, der er i Berlingeren, Gunnar spørger mig om hvad forskellige ting hedder paa tysk. Jeg gaar i seng kl 11