Onsdag den 17. Juli

Jeg skriver til ⊥, inden huset vaagner, paa de andre tider er det umuligt for mig. [Jeg] maa godt ride paa den sorte, men nu er der ikke tid, for vi skal cykle 32. km til Næstved, det gaar snilt, og det er en ganske pragtfuld tur.

Konsul Meding har et dejligt hjem, det er meget dyrt og antikt, smagen er ikke altid helt sikker. Jeg har Poul Meding til bords, han gidder næsten ikke svare mig, saa jeg er halvfornærmet, men jeg skal ruske ham op den løjser, og det lykkes mig virkelig. fruen og vi cykler ud til Otto paa den nye kaserne, den er ikke helt færdig, men pragtfuld. [Oi host?] er sød, hans værelse er lille, men han faar en lejlighed senere. Han er meget glad for, at han skal med til middagen hos Medings. Bagefter er vi ude at se Kæhlers keramikfabrik, vi spiste frokost mid diaktøren, han er vældig sød og giver mig et grønt hjerteaskebæger. Vi køber en hel del, jeg et lille skrin. Da vi kommer hjem sover vi til middag, saa er jeg i postkassen med brev til ⊥, det har velnok været vanskeligt at faa det afsted, jeg maa gaa paa lokum for at skrive paa konvulutten, der er [pasionere?]. Jeg har ogsaa P. til bords ved middagen, nu er han ganske sød, bagefter sidder han og jeg et par timer ved kaminen og snakker rejser, han er et farligt bergøjser[lag – nok: løg?], men far kan lide ham og ser hvist min store chance i ham – inte var det jak. [?] Vi er nede ved havnen, der er meget galt, der er nogle som [slagter?] gamle heste. De tyske soldater hilser paa morbror Otto. Da vi kommer hjem, faar vi forfriskninger, mor er rasende over at jeg drikker en tør vermud. Jeg er fantastisk træt og har hovedpine, saa jeg er bange for at blive syg til de 6 [er ?] i morgen.

Vi er bange for luftangreb. Jeg sover paa værelse med de gamle.

Prins Georg er [ættes?] elev [Prins Georg var 1940 elev på fodfolkets kornetskole]

V: 2 rødvin, 1 madera, 1 vermout, 1 magritta romlikør.