Tag-arkiv: orne

Torsdag den 15. Februar 1940

Udgivet den af
Svar

Pjækker fra gymnastik, fru Hansen er gal. Orne er ualmindelig sød, Dykkermoses Enke er ogsaa herinde. Orne vil vædde sin gamle hat med Børge, hverken dykkerhjelmen eller kasketten. Vi skal ikke op i tysk, vi er helt tossede, vi fortæller ikke mor at vi ved det, saa hun truer stadigvæk med ”dommedag,” Inger og Kaj er pragtfulde, de kalder hen en Mær og slaar igen, de kommer paa gangen og gaar ind paa læreværelset at se, hvad vi skal op i, og naar. Eri er ogsaa vældig sjov, og Ib – vi 5 ug emner maa døje det hele uden at le, det mislykkes, hun laaver os mdl. Jeg faar tg+ i dansk, men stilen er godt skrevet. vi hører drengetimen i radioen og jeg læser virkelig til eksamen, i morgen skal jeg til lægen med hjertet, det er katastrofalt. Har 3 fraker paa. Paa Grønland er 10˚ varme, her -23˚. Far er til Indremitions Jybilæum, kongehuset er med. Der er et nærmere møde om sygehuset, der skal bygges saa snart frosten ophører, det bliver en stor historie. syg.

Onsdag den 21. Februar 1940

Udgivet den af
Svar

Ligger til kl. 11½, der er brev fra far. Ved frokosten har vi en farlig sjov, ꓕ driller Chr. med mig, han skriver mange dikte fortiden, de bliver slaaet af paa maskinen, jeg finder tysklandsturens dikte frem, og lader som om det er hans, jeg har faaet fat i. Er lidt træt. Inger Føns skal snart giftes, jeg er blevet skrækkelig tyk i den sidste tid. Far ringer, at han ikke kan komme hjem fra Maribo, da det toget er sneet fast, radioen melder dog om, at alle veje er farbare. Eigil Friis falder i Finland, af de 21 danske flyvere, der nu er taget derop, er de 3 faldet og den 4. haart saaret. Vi aftaler at gaa ned til Orne, derfor henter jeg Tenna, og da vi kommer for tidligt der ned, gaar vi + Rie ud paa isen, det er forbudt, men hvad. Fru Kolbye fører an i det hjem, det er hende der underviser. Der er vældig hyggeligt, vi faar te, Eri taler om orne, medens han hører paa, det skal der frækhed til. Jeg fortæller drengene, at jeg har besøgt en af mine lærer, det er ikke løgn, vi har gaaet en tur paa isen, det er heller ikke løgn, men de tror naturligvis, at det er min elskede, og mor er meget godtroende, naar hun hopper paa den, Chr. driller og forsøger at være overlegen, men det mislykkes totalt, sikken en idiot han er, men ⊥ – ok. Pastor Lunn er meget sød, han kan ikke lide Christensen, gid han skulde rejse, og Dorf blive, det vilde blive et paradis, men ukrut – [hentyder til: ukrudt forgår ikke så let].

Jeg bager æbelskiver og rører fars, Karin og jeg griner, som var vi betalt for det, men mor kan ikke holde det ud. Naar jeg er til eksamen, bestiller jeg ikke andet end at læse romaner, saa er man udhvilet, men nu er mundlig min daarlige samvittighed, gid den gaar – om ikke paa den ene, saa dog paa den anden maade. Bimmer og jeg er de eneste, der har begge stykker riktige, det er synd for de andre, men en dejlig, overlegen fornemmelse. Fru Kolbye indviterer os paa middag, hvis vi faar ug- i gennemsnit, det kunde være vældig morsomt, jeg indviterer Orne og Fru [måske: Friis?] paa middag, hvis jeg faar ug- igennemsnit i matematik, men det faar jeg ikke.