Jeg har meget stærkt mareridt og gaar ind og bytter seng med far, heldigvis skal jeg møde kl. 9 men de vil ha’ at jeg bliver hjemme, kommer 5 min forsent. I historietimen faar vi tysk, der er meget smaa karaktere der falder. A klassen er paa besøg hos os i kemitimen, vi pakker en vældig pakke ud der kun indeholder savsmuld og et par smaa flasker. I religionstimen faar vi en diktat der vrimler med svære ord, jeg faar vist ikke meget ud af den. Bliver hørt i engelsk og faar ug-. vi bager. Læser lektier, skriver dagbog. Jeg sover til middag men er i daarligt humør og har hovedpine, trods det at jeg er meget ked af at gaa i seng på grund af de 16 Rotere skal dannes af der kommer i aften gaar jeg aligevel i seng, mor er oppe at sige godnat til mig, det bliver bestemt at der skal holdes et prøvemøde paa Onsdag i Ølandshus og der vil de bestemme om Foreningen skal fortsættes herude. De drikker meget sent kaffe og ved den tid sover jeg saa at jeg ikke faar andet end et æble.
Tag-arkiv: ølandshus
Torsdag den 11. April
Kan ikke et pluk fransk, men hvad, Gipper er ligeglad og jeg ogsaa. Vi har en fritime, og saa er Karen med mig hjemme, vi er i kirketaarnet, men der er kun dueunger. Der er nogle, der skriver i min skrapbog paa skolen. Gynnasøsterne bliver ikke hørt i tysk. Ved en fejltagelse bliver jeg til matmetiktimen.
Jeg er først paa klinikken med kaffemærker til mor,, hun er blevet fyret, fordi tandlægerne paa Nycarlsbergveg klinik skal fordeles. Saa henter jeg far paa Ølandshus, Rotaryfolkene er vældig søde. Vi skal først være på Nørrergymnasium kl. 2, saa vi har tid til at tage gennem Bredgade. Det er en kedelig skole, der er snavset og der en mængde tøser; rektor er imidlertid sød og jeg bliver omtrent optaget, men jeg skal først til tysk og latin prøve – uha. Det varer 3 kvr at tage hjem, jeg er ked af det, for jeg føler mig saa dum. Dorffs saa meget omtalte ven er her, han har talegaverne i orden og er meget sød. Vi mørkelægger videre i dag, nu er vi snart vandt til turen, saa generer det os ikke mere.