Mandag den 4. December

Er rent til grin i engelsk og faar tg% og omlektie, hun er helt skør. Jerseykoen er meget familiær. Faar ug% i geografi. Sidder og venter paa Inger medens hun er i bad. Jeg er lidt træt. Paa skolen fortæller jeg, at ⊥ og jeg har blandet blod. Skriver dag bog fra i Onsdags, det tager en time

Lektor Visti og hans frue, der taler en lille smule tysk er her, de siger, at det er en tynd rødgrød (hyldebærsuppe) vi faar. Vi taler Arne Sørensen og undgaar Hitler, da han kommer sammen med frk. Mouritsen, der er Nasist. Vi har ikke hørt fra Gisning i over 4 uger og hun er ikke speaker mere, det frygtes at hun er sat i konsentrationslejer. Jeg skal læse lektier, men begynder at tegne saa det bliver slet ikke til noget.

Søndag den 12. maj

(pinsedag)

Jeg smører lagkage sammen og er i kirke. Taler med Inge Jensen.

Jeg ordner værelse, laver røræg og en hel masse andet til frokost, min haand er temlig slem, saa jeg maa have et stort bind om. Jeg er nede ved bussen at hente konsul Vingaards og deres plejedatter, far har bryllup, det synes konsulen er saa morsomt. Jeg har Chr. tilbords, han er skrækkelig klosset, frokosten er ellers meget morsom. Kirsten og jeg snakker sammen, vi er oppe at se mit værelse og vi bliver dus, hun skriver i min poesibog og indviterer mig ud til Marieforbundet paa Lørdag.

Vi gaar alle en tur og er inde i kirken, bagefter ser damerne haandarbejde og fruen køber noget armenisk arbejder.

Da de er taget afsted, tager vi en aftensmad med resterne af det fra frokosten, saa gaar vi hen at sove og vi tager med bussen ind til Hostrup Vigs, han er nasist og mor og han er lige ved at lave skandale, hun forbyder mig at ryge.

Vi faar grammafonplader og sygeplejersken lægger min haand i varmt vand i en time, derefter har den det meget bedre, jeg pakker den ind i en trøje i nat. Vi skælder mor ud, det er sjældent at far og jeg holder sammen.

v: 1 viski

Onsdag den 29. maj

Paa sengen faar jeg 2 brev, 1 fra Maribo med 20 kr. og et fra frk Rønnov. Jeg læser Kai Thornefelds bog: ”Jorden rundt paa cykle” færdig og laaner W. den. Niebuhr har for en gangs skyld lavet noget godt, kommunen er blevet snyt lidt, saa nu kommer menighedshjemmet. Der er brev fra Henny, hun er pige i Farum Præstegaard og er nasist. Jeg ser først ⊥ ved middagen, er med nede, far snakker med os og er sød, han hører presse paa mit værelse. Jeg har den grønne kjole paa og lover en smart frisyrer. Vi er hos overlæren, vi ser hele skolen, den er velnok blevet dejlig, jeg maa tænke paa Nørrer – uha.

Ruth, spørger, om jeg er blevet forlaavet, det gaar aabenbart rundt i sognet, men dem om det. Overtoldkontrolæren er der, de er ikke nasister, han har pas til sit eget hus. Tvebakkerne og Lunn er der ogsaa, de er ikke kostfornægtere hos overlæren, vi faar piskefløderand. Narvig falder i nordmændenes hænder i dag, det er Hitlers første nederlag. Er hos ⊥ i aften.