Vi har for 1. gang Fie, hun minder om fru Jernhoff. Hun har læst noget af far. Man skal være meget forsigtig med at fornærme hende, for saa forfølger hun en hele skolen igennem. Først er hun meget sød mod mig, men jeg er rapkæftet og saa skal jeg gøre alting for hende, de der kender hende mener, at det trækker op til, at hun bliver gal paa mig, men jeg vil vinde hende ved interesse und so weiter.
Min dansklæreinde opdager, at jeg har læst megen litteratur, jeg kan ellers ikke ret meget i dag. Jeg henter Falkenstjerne hos Hagerup, han er meget høflig. Til frokost har vi besøg af en spion fra Børsenseitungen, de har ogsaa været i lag med Hastrup Vig, men han vilde ikke. Inger kommer for at hjælpe os at spise kagerne. Vi gaar op i taarnet til føllene med 8, 2 til hver, vi faar en længere snak og den ene vil følge I. hjem. Tage er herude inden han tager paa ferie, jeg tilbyder at passe paa Isse, det er jeg da den rette til. Om 8 dage tar’ Gunnar til hamburg, han faar et hospital paa 60 senge, dem skal han passe paa egen hånd. Det er klart, at det giver ham rutine. Der er ikke ret mange lektier til i morgen. Der skydes paa Maglegaarden, det er sjældent fortiden, det regner og tordner ogsaa.