Søndag den 29. september

Lunn har 6 konfirmationer. Kirken er fyldt med snakkende børn. ⊥ og jeg sidder foran fru Graat [?], hun er fantastisk stolt af, at hendes mand har faaet det røde korsemblem. Teichman er i kirke og bliver her til middag og eftermiddagskaffe. Far skælder mig ud, da jeg siger, at alle tyskerne undtagen han, burde smides ud ad landet. Vi er sandelig kede af, at han rejser, han skal hvist nok til Frankrig, men det kan jo blive til saa meget. Han er ked af det. Familien følger ham ud til Maglegaarden, medens jeg læser engelsk. Isse kommer for en gangs skyld en time hjem, det er sjældent at se hende.

Jeg faar eller hugger en irsk havre. [?] Tage er her, han er usædvanlig sød og beundre mit svinehoved. Mange træer er allerede bare og vi fyre i kakkelovn. Jeg er halvtræt.

Far taler for Højdevangs konfirmandforening. ⊥ og jeg læser lektier i kabinettet, mor sidder og passer paa os, men [maa ham gaar?].

Gunnar og Misse bliver gift i dag. Jeg burde begynde at øve mig paa Tirsdagsprøven, men udsætter det til i morgen. Jeg maa altsaa se at faa noget nogenlunde i dem, bare tg, saa bliver jeg henrygt, det vil ogsaa trække mig op. Henny drikker kaffe med.

Hun har realeksamen, men er meget ærbødig overfor mig, hvem der havde realeksamen.