Vi faar vore karakterbøger i regnetimen, jeg faar 6, 96°, jeg er nummer 6, det er termin. I historie bliver jeg hørt, jeg synes at jeg kan det, men jeg fortæller lidt trægent, derfor siger M. at jeg ikke kan det og han gir mig ikke ret meget. Vi faar et forsøg i kemi, det lugter surt, og vi kommer alle til at hoste af det. Vi læser Robin Hood i religion, men det er en helt anden end den jeg har læst før. Jeg indlevere min løgte hos Johansen, jeg kan hente den i morgen. Jeg er hos tandlægen, der er desværre en nervebehandling i gang. Jeg har stærk modvind hjem, jeg spiser nogle gullerødder og æbler og ellers inted. Jeg læser leksier, mor skælder ud over videnspyrdene, Borch og Rosenholm beskylder mig for at snakke. Jeg skriver dagbog for 23. og 24. Jeg er lidt forkølet. Far tilbyder at sætte taksten for karakterbøger ned til 6,90, det tager jeg i mod, men jeg faar bare ingen penge. Jeg er til foredrag af Rektor Hansen i konfirmantstuen, det er godt, derefter servere jeg kaffe og læser i K. f. G., gaar i seng ved 11 tiden.
Tag-arkiv: johansen
Onsdag 26. April 1939
Møder kl. 10. Vi faar geometri i tysktimen da mor Borch har termin. Vi har realisten i svensk, han er forfærtelig sød. Vi kommer ikke spor længere i haandgerning. Jeg kan ikke faa min cykkel pumpet og cykkelsmeden er ikke hjemme, saa gaar jeg ind til vor ven Johansen, han ortner den gratis. Der er hovedrengøring i køkkenet. Jeg syr den ene side af min hane dug. I aften er der revition af kirkeblokkene, det lyder forfærtelig sjovt med Gert Jensens fremmedor. Nu er blokken ikke længere i gæld til far, det er ikke frit for at han ærger sig over det. Vi faar en tønde kartofler af Valdemar Hansen. Fremtidsudsigterne for Amager drøftes, men fremlægger naturligvis konservesdaaserne der er en skrækkelig landeplage. Vi faar forfriskninger og frugt, mor er ked af at jeg gaar saa sent i seng.