Fredag d. 1. Juli

Taarnby

Jeg staar sent op og ortner mit værelse, tørrer støv af og reder mors og min seng, jeg vander ogsaa blomsterne. Bagefter er jeg ovre i kirken, jeg snakker med de to jordbetongarbejdere i ½ times tid, smedene og mueren faar et kvarters tid, og saa gaar jeg over at pumpe mors sykkel, men ventilgummiet er i stykker, saa jeg har ikke selv tid at ortne det, derfor gør Fie det. Jeg spiser kun et æg, ½ tomat og et stk. rugbrød til frokost, saa gaar jeg op at tage den graa dragt paa, og ortne negle. Far faar løn i dag, og mor og jeg bruger det meste straks. Jeg sykler til København, men er inde hos syklesmeden at faa styret skruet fast. Jeg kommer ind sammen med mor, og vi gaar ind hos Riber-Holm at købe en krystalskaal til fru Cristensen, der har fødselsdag den 5. bag efter gaar vi til te hos hende, jeg ser puden til bazaren, og hvis den ikke bliver for dyr, tror jeg, at jeg vil købe den. Vi indviterer fru bris med til min konfirmation og ser hendes nye sommerkjole, som vi erklærer for god nok til at tage paa, hun viser os med samme lejlighed en bluse som hun selv har syet, og begge dele er yndige, saa taler vi henkogning og pastor Todberg, som jo desværre er død og bliver begravet forige Onsdag. Vi gaar hen til Jeny Plac [vistnok af familien de Place] og køber 2 par bukser og 2 undertrøjer som passer sammen, de er begge yndige, navnlig det hvide par med de smaa kulørte prikker. Vi køber stikkelsbær, æbler, moraller, ost og te, og alt det slæber mor hjem med rutebilen, jeg sykler og kommer før hjem end den. Gidde og Tage kommer paa motorsykkel, det ringer de og siger, men da det er regnvejr tør Gidde ikke paatage sig ansvaret for Tages liv, og hun ringer og siger, at de først kommer i morgen. Jeg læser i en roman, men gidder ikke blive ved, derfor gaar jeg ned og hjælper med at gøre stikkelsbær i stand, jeg stopper de graa sifongstrømper, og mor siger at det er pænt. Mor er ikke særlig træt i aften, saa vi gaar i seng ved 10 tiden

Tirsdag d. 18. Oktober 1938 (Flyttedag) Efteraarsferie

Jeg staar op ved 11 tiden, far er rasende over at jeg vil tage alene til København, men mor har ikke tid at tage med, da Jenny skal begraves, [Jenny Emilie Olsen, née Hansen, gift med gartner Gert Bastian Olsen i Ullerup. Blev kun 25 år] frk Rønnov ringer, hun kommer paa Torsdag. Jeg er hos købmanden og hos Corneliussen, de har lige slagted. Fie bager en masse. Jeg ortner mit værelse, det er pænt med det lille bord. Nu er det meste  noget af løvet faldet af træerne, det er ikke særlig koldt i dag. Far og mor kom hjem fra fest kl. 3 i nat. Vi skal til København i morgen Jeg bør slanke mig, men se om jeg gør det. Jeg skriver dagbog for Mandag, Tirsdag, Onsdag og Tirsdag 18. Jeg vander og planter blomster om, der er flere af mine planter der trænger meget, det regner, saa jeg sætter dem ud at blive vaskede. Jeg tager to meget store egeføjsplanter [efeuplanter] ind, de er saa store, at de knap kan være i urtepotterne. Jeg spiser en masse da jeg opholder en del i køkkenet. Jeg ringer til Inger, hun indvitere mig til 2. dagsgilde Fredag, jeg kan ikke.

Fredag den 14. Juni 1940

Tyskerne gaar ind i Paris

Jeg lægger min grønne lærredsskjorte op inden jeg staar op, ⊥ er hjemme i dag, han lapper cykkel og jeg ser til, Chr. lapper ogsaa et par huller eller 3, saa de lapper ordenlig i sig, jeg skal til byen og ⊥ følger med paa hele turen, først er vi hos fru Mouritsen, Poul Chr. kører bagefter den idiot, saa er vi hos skomageren og hos Jenny Blak, vi kører hjem over fælleden, han vil give mig is, men det kan jeg ikke nænne at tage imod, han køber en ny smart pibe saa han ligner en engelsk sjejk, han kører langt senere ind i gaarden end jeg, han venter ved vantaarnet. jeg kritter mine sko, pludselig lyder cirenen, men det er kun øvelse, saa har de igen trykket forkert paa knappen. Jeg rører en sandkage, vi faar den til kaffen for Cheaffer er her. Missen er ornitolog – en ordenlig theolog. ⊥ vil til at tegne, saa gaar vi over i anlæget og tegner kirken, hans bliver ogsaa god – da jeg har rettet den, vi sidder og har det vældig hyggeligt, vi er optaget af det og ⊥ er hele tiden paa mit værelse, vi bærer kasserne med siv over, far siger: ”tak skal du ha´for det Dorff”

Jeg siger ”Hr. Overcivilbetjent” til et føl, da den titulation  nu er forbundet med en lettelse paa 40 kr.

Jeg tar’ varmt bad, m. [haanden?]