1. Dag
Vi starter kl. 7, det er morsomt at se de ansigter som var med i fjor igen, de nye er vist rigtig søde. Præstegaarden laases da vi har spist vore rester af mad og drukket resten af vor kaffe. Jeg kommer ikke til at sidde ved Kjellund men nede bagved ved siden af Inger og Karen. vi standser i Sundby og ved Frihedsstytten. Der kommer 4 søde unge damer med, Winter ogsaa (uha) vejret er dejligt. Vi ser de danske og svenske sykelister komme i land fra storebeldsfærgen. Paa færgen løber vi rundt, spiser og løber igen. Jeg træffer fru og frk Pålman, vi snakker meget, de er søde, Sussi og jeg drikker dus. Vi spiser mange kirsebær, Inger gir sjokolade, far gir mig 30 sølvmark. Yndig nu. [??] Paa Mommarkfærgen har vi sjov paa 1 kl. Sussi gir Is og c [??]. Vi kører og kører, turen er lang. Fru Cristensen vinker til os, hun er Sønderjylland paa ferie. I Hamburg kommer vi ind paa ReichHof, Hamburgs fineste, der er vældig flot, vi indkvarteres, vasker os og spiser en exelent middag. Bagefter gaar vi en tur i Hamburg og hver gang vi møger [!] en soldat med pige paa synger vi, ”det er den store, store store o.s.v.” [sikkert Max Hansen, ”Det er den store, store, store Kærlighed”] Sussi og jeg ser paa tasker og paa perfüme. I seng, sengene er dejlige men far har det for varmt. Jeg sover straks