Tag-arkiv: fødselsdag

Onsdag den 4. Oktober 1939

Udgivet den af
Svar

Faar bolle og [kryds?] i engelsk. Fru Kolby holder foredrag til fordel for røde negle, hendes mand et, men modsat. vi slipper for latin, jeg er nede med aritmetikopgaver hos Kolbye. Drengene er sjove. Jeg prøver deres hatte. Taler med Ninna Holst. Vi følges med overlæren til byen, det er første gang, jeg ser den uden lys. Far har hovedpine og laver hele tiden scener. Elverskud er yndigt, med balet og sang, Valkyrien falder ikke helt i fars smag, jeg er begejstret. Under forestillingen er der en mand, der begynder at synge højt, der bliver sat vagt ved ham, han gaber og sover hele tiden, alle kikkerter er retted mod ham, han vil ikke gaa. Vi spadserer til Karin og Inger, det er K.s fødselsdag, vi har en hyggelig aften, skønt far er overtræt. En dame er ved at blive kørt over, det er uhyggeligt og tager på fars nerver, scene.

Tirsdag den 28. Maj 1940

Udgivet den af
Svar

Mor giver mig ”Hattemagerens Slot” [A. J. Cronin, dansk udgave 1939] og far 25 kr. paa sengen, jeg sætter blomster ind i stuerne og fru Nihbur er her med 10 tulipaner, hun ønsker mig al den lykke, jeg kan taale. Lunn giver mig en keamikskål med chokolade. ⊥ er i byen, saa ham faar jeg slet ikke hilst paa. Ved frokosten ringer de fra Maribo, i morgen kommer der en pakke. Mit værelse ser glimrende ud, jeg selv do. Orginisten holder tale for mig og der er et vildt fremmed brudepar, der gratulerer mig. Faar 10 røde roser fra Epo [?] Groth. Karen F. og fru Chris har chokolade med til mig, arkitektens do. + hue halstørklæde og vanter, ved middagen giver jeg arkitekten et kys. Fru Block serverer, og saa kommer vi til at tale om Block, der kommer en lang, pinlig pavse. Tvebakkerne giver mig Bay Rom, jeg tror, at det er til haaret & en selvlysende blomst. Gunnar og Kirsten giver mig toilettaske nr. 4. Tage og Edel 2 smaa kunstbøger. Efter middag er vi omme at se paa rense stationen, kloakvandet laves om til drikkevand. Scheaffer giver mig en hængeplante. Jeg sætter blomster ind og ”orner”, Dorff har helt glemt, at det er min fødselsdag. Hele slænget er ovre at se fisk og oppe at se rævefarmen, jeg klapper en kalv og  og stjæler gyldenlakker. Vi synger 2 salmer i kirken og faar saa chokolade, derefter spiller Inger (rædselsfuld). De følger Karen hjem, men jeg gaar ned til ꓕ, mor venter udenfor, men saa hopper jeg ud ad vinduet, hun har hørt, at jeg var derinde, jeg faar en værrer skideballe og løfte om, at ꓕ skal blive borte efter sommerferien, jeg tar den med ro og gaar op til W, hun er min redning, for mor kan ikke værer bekændt, at skælde mig ud for det, hun truer med at sige det til far, men det tør hun ikke, jeg tror at jeg vil sladrer til ham, han vil ikke forarges, men det er maaske minder fra mors egen ungdom, der dukker op, og jeg har ingen søskende, derfor maa jeg have andet, ungt selskab, det kan værer, at mor er jalu paa mig, men saadan er kvinder, hvis det bliver til en størrer schene, har jeg mange gode undskyldninger og mor kan ikke smide ꓕ ud, far og jeg har jo ogsaa noget at sige, og far forstaar trods alt mig bedrer, end han forstaar mor. Mor siger, at saadan havde hun ikke haabet, at min fødselsdag skulle ende, men jeg hævde, faa [?] kys af sin elskede, er den bedste slutning paa en god dag, jeg skal til at prebererer far, han kan knippel godt lide ꓕ, i dag kom han med en buket syrener til mig, men jeg havde ikke plads, da jeg har 12 buketter paa mit værrelse, saa syntes han, at det var glimrende, at jeg gav drengene dem, ꓕ fik flest af cause. Far giver mig en gammel radering af kirken, som jeg endelig finder en plads til over døren, der er helt fyldt alle vegne, mine kunst

Tirsdag den 25. Juni 1940

Udgivet den af
Svar

Lunns grandtante er her. Jeg sætter møbler paa plads i ⊥ værrelse, jeg ser nemlig hele tiden derind og saa skal der gerne være lidt hygge. Luften er fyldt med flyvere, der er gaaet 15 baade ned ved Dragør. W og jeg har bestemt at tage i vandet i dag, men købmand Jørgensen fra Skelskør er her med sin17 aarrige datter, der ser ud til at være 30, men er ganske sød, vi er i anlæget, hvor vi fanger en masse små guldfiskeunger til hans dam, de faar middag med og er vældig søde, de ser mit værrelse. efter middag begynder det at regne, tordne og lyne, det er et dejligt vejr, saa vi gaar runden ud om vesterled, da vi er omtrent hjemme, styrter det saadan, at vi maa smide sko og strømper, min frake bliver flere kg tungere. W. tør ikke ligge oppe paa sit værrelse, hun er nede hos Chr, der har faaet ug i filosofikum do [ditto] dog [dogmatik?].

Vi smider alt tøjet og tørrer os. Det er et pragtfuldt vejr, det er guldregn. Far og Jørgensen gaar tilfældigt ind til Jacob Nielsen, der fylder aar, han er rørt til taarer, saa kom pr. [præsten] aligevel paa min fødselsdag, siger han.