Tirsdag den 25. Juni 1940

Lunns grandtante er her. Jeg sætter møbler paa plads i ⊥ værrelse, jeg ser nemlig hele tiden derind og saa skal der gerne være lidt hygge. Luften er fyldt med flyvere, der er gaaet 15 baade ned ved Dragør. W og jeg har bestemt at tage i vandet i dag, men købmand Jørgensen fra Skelskør er her med sin17 aarrige datter, der ser ud til at være 30, men er ganske sød, vi er i anlæget, hvor vi fanger en masse små guldfiskeunger til hans dam, de faar middag med og er vældig søde, de ser mit værrelse. efter middag begynder det at regne, tordne og lyne, det er et dejligt vejr, saa vi gaar runden ud om vesterled, da vi er omtrent hjemme, styrter det saadan, at vi maa smide sko og strømper, min frake bliver flere kg tungere. W. tør ikke ligge oppe paa sit værrelse, hun er nede hos Chr, der har faaet ug i filosofikum do [ditto] dog [dogmatik?].

Vi smider alt tøjet og tørrer os. Det er et pragtfuldt vejr, det er guldregn. Far og Jørgensen gaar tilfældigt ind til Jacob Nielsen, der fylder aar, han er rørt til taarer, saa kom pr. [præsten] aligevel paa min fødselsdag, siger han.