Jeg har armbaandet paa i skole, det gør vældig lykke blandt mange. Vi skal have Kolbye 20 timer om ugen og vi har ham for 1. gang i dag, vi skal aflevere alle dage undtagen Mandag. Jeg luer lidt i haven og plukker blomster, Ellen er skør og kalder mig beløjet og meget andet godt. Der er kort fra Tage, han er i Esbjerg. Gunnar ringer at han i gaar ventede 20 min paa os, det er synd at vi ikke ventede. Jeg faar lov til at laane en klassiker af Cristensen, ”Ny paa Egnen” af Carl Møller. Missen er inde og bliver paa mit værelse hele natten. Mor indviterer mig i Dagmar bio paa Fredag, vi skal se Pygmalion. Mor har kager, chokolade og æbler med hjem til mig. Jeg skriver 4 tyskstykker af efter Ries bog, men maa til gengeld skrive 1 for hende. Far naar Warshau i dag.
Tag-arkiv: esbjerg
Søndag den 25. juni
Herning, Skjern, Tarm, Varde, Esbjerg, Nordby
Jeg kommer forsent til morgenmaden, tjenerne er vældig flinke. Vi følges alle hen til domkirken hvor doktor theol. Grønbæk [Martin Villiam Grønbæk] taler glimrende. Rasmussen henter os for døren og turen gaar til Esbjerg. Vi spiser frokost med udsigt over Hald sø. Vi spadserer til minerne. Dollerup Banke, Alheden, Karup Aa, Herning og mange andre seværdigheder kører vi forbi; Hotel Royal i Esbjerg bliver vort hotel, vi faar lammesteg for 4. gang. Rasmussen kører os rundt paa Fanø, og vi kører langs stranden paa sandet. Vi maa vente længe paa færgen der skal køre færge os hjem da der er vogne til 3 ture førend vi kan komme til og det varer 1/2 time for hver. Den tid bruger mor, Kamma og jeg til at se paa nordby, konerne gaar i nationaldragter og husene ligger hulter til bulter, og her er meget romatisk. Kamma og jeg taler med et par københavnerne. Søstrene er meget forgrinede og de smitter os, derfor ligger vi alle flade af grin.
Mandag den 4. September 1939
Cykler til København, far køber 2, og mor og jeg hver 2 par sko, vi har ogsaa en mængde andre ærinder, jeg køber stof til en vinterkjole og en del undertøj. Vi møder en mængde bekendte i byen. Tyskerne torpedere en amerika baad med 1700 mand, 1400 reddes. Englænderne tager til gengeld Bremen. Vi er hos fru Mouritsen, jeg faar en dejlig vinterkjole, søger et par sko med japanhæl, men forgæves. Taler med fru pastor Petersen og Erik. Nu bruger mor Christensens klædeskab, gid jeg maatte faa det, men jeg faar nok et andet. Man kan ikke faa fisk, da de ikke tør gaa ud for minerne. I aften maa privatbilerne gaa for sidste gang i ubestemt tid. 12 lejligheder i en ejendom i Esbjerg bliver skudt i grus, 1 dræbt og mange saarede, der bliver kastet mange bomber. Skriver stil om baciller og gaar ned at høre radio, er død træt, men gaar dog først sent i seng. er megt forkølet.