Torsdag d. 16. Juni 1938 Taarnby

Skolen er paa skovtur, men jeg gider ikke tage med, der for sover jeg til 10, og sørger for bestefar, jeg planter vedben, og dem jeg har plantet, har store skud

Jeg hjælper med at hænge vasken op, er til præst, Klas med inde bagefter, han ser billederne fra Holland, og bagefter ”kvinde” navnlig den sidste interserer ham, han skal med til Italien, og glæder sig meget, jeg er i kiosken at købe Berlingeren, nu har vi avbestilt aviserne for ferien, jeg faar 13 øre af far, skriver dagbog for d. 14, 15, og 16.

kort fra Tage, der er er i Kiel. snakker meget med bedstefar. Mor gir mig et hattestativ til min nye hat, saa den ikke skal gaa ud af facong. Jeg ortner mit værelse, og flytter lidt om paa de forskellige ting. Gir Inger 2 par af mine kaserede strømper, hun er sikkert henrygt. Om aftenen er der møde i konfirmantstuen, fru Bloch og Else er her at lave kaffe, jeg spiser 3-4 stk. Vinerbrød, uha, jeg viser Else mine ting, og hun er meget imponeret, drikker kaffe og i seng

.

Brochure fra rejsen
Brochure for rejsen Tallin-Visby-København, fra dagbogens 16. juni 1938

Torsdag d. 27. Oktober

Vi læser leksier i svensktimen, saa jeg kan mine ting godt. Jeg faar  [4+?]  i regning, jeg tror at jeg vil gaa til ekstraaregning. Vi faar 2 kedelige historier i historie. Vi har forsøg i kemi. I religionstimen har vi overlæren, vi taler sammen, dødkedeligt, vi faar fri fra engelsktimen, det er Else Blochs fødseslsdag. Jeg har for første gang den grønne bluse paa, de synes at den er pæn. Jeg spiser 2 stykker mad og et par æbler inden middag, ellers intet. Vi har meget tysk for til i morgen, men ellers ikke mange leksier. Det er rart at have fyret. Jeg skriver dagbog for ½ Mandag, Tirsdag, Onsdag og Torsdag. Jeg læser et par timer i ”Ulfs Saga”, saa kalder far paa mig, alle skal i kirke, saa kan jeg ikke være alene hjemme. Nogle er begejstrede for prækenen, men de fleste og deriblant jeg synes ikke om den. Der er et kor, der er godt desiplineret, men supranerne er grimme og skingrende, og melodierne endnu verre. Da vi kommer over danser Fie og jeg i køkenet, jeg drikker te, missen er inde. Jeg læser Ulfs Saga i Sengen.