Den nye vogn er ankommet og den røde farve straaler paa gaden hvor alle vender sig om for at se den. Vi er henne hos fasters dameskrædderinde med chokolade, saa er vi i haven men maa løbe op da det begynder at regne. Onkel har vanvittigt travlt. Vi læser lange afhandlinger om den saa skrækkelige forsvundne [Gurli]. Elna køber Tempo, jeg læser til familiens fornøjelse ægteskabsanongcerne men maa forkaste dem alle. Jeg bliver vejet og vejer 130, saa maa jeg 15 pund ned. Elna faar en ny kjole og ungerne faar sko og legetøj. Nanna er helt bestyrted over at der serveres is, chokolade, vindruer og blommer til aften, vi er ikke særlig sultne da vi ikke har bevæget os i dag, vi gaar derfor en yndig lille tur. Nanna sover for 1. gang alene, jeg er inde at snakke med hende, men [de?] bliver kun til sjov.
Tag-arkiv: elna
Lørdag den 5. August
Nordmand er her, Westergaard ligeledes. Vi ligger i et par timer og soler paa græsplænen, Poul Asker kommer, saa jeg maa passe paa børnene, jeg tager koldt styrtebad inden eftermiddagskaffen, [Sigu??] kommer, han fortæller om sit bryllup i morgen og om fremtidsplaner. Jeg er overladt til aviserne i et par timer, saa gaar Elna, Nanna, Vera og jeg en dejlig tur ved søen. Da faster og onkel er ude at købe brudegave til i morgen fik jeg kraftig næseblod, saa kunde jeg ikke komme med, men maatte tage blodplætter af min jakke. Jeg begynder at læse i Hall [Caines] ”en Kristen” og skriver dagbog. Vi hører tysk presse paa engelsk om den nyfødte prinsesse af Holland og meget andet, vi hører musik og spiser is og frugt. Jeg læser i nogle illustrerede engelske blade og tager fodbad og lakerer faster og Nannas negle.