Jeg vækker⊥ og er inde hos ham, er hos bageren, der er et yndigt føl – et rigtigt føl uden paa Bit, jeg tegner det af og tegner desforuden 2 polakker, saa jeg er poraduktativ. ⊥ og jeg gaar en tur i anlæget med familien, saa er vi inde paa hans værelse, Chr. bringer Esther paa bane, jeg er lige ved at tude, men ⊥ er noget saa fantastisk sød i dag. Vi er i kirke, Jubi konfirmanden – en lille tyk mand er i kirke, han er berømt i københavn, men jeg har aldrig set ham før, han gaar op og stønner, vi er ved at eksploderer af grin. Baade Tage og Gunnar er her, vi faar kaffe i haven. ⊥, Chr. og jeg cykler op til lufthavnen og langs afspærringen hjem, ⊥ og T kører ad gammel kirkevej, men det vil Chr. ikke han møder mor. Vi har det hyggeligt hele aftenen, men saa skal han læse og jeg snakker med W. I nat drømmer jeg, at jeg besøger ⊥ paa en gaard, men saa kommer der en og jager ham fra mig, det maa aldrig ske. Tyskerne flyver som de er tossede.