Det er et dejligt vejr, saa jeg sidder i haven og skriver et brev til Henny, det er hendes fødselsdag den 11. Jeg er i sæbehuset at hamstre 1 citroncreme og 4 stk sæbe, bagefter ordner jeg sminkeskuffen. Vi drikker for 1. gang kaffe i haven i aar, det er dejligt, Dorff siger, at han sagtens kan kravle op i kastanietræet og faa skadereden ned, det gør han virkelig ogsaa, der er 5 unger der, jeg decikerer 1 og gemmer dens hjerte. Købmanden raaber:” Kan du lade den rede være dreng”. Vi er ogsaa nede i beskyttelseskuglen, han hopper helt derned medens jeg kravler, bagefter hopper jeg ogsaa. ^ prøver ogsaa at kravle op i lindetræet ved hovedindgangen for at faa gongongen, han kan klatre paa det lige stykke som en mis, men far tør ikke lade ham gaa der op, skidt med den gamle gongon. Er nede hos ham bagefter, hvor er det dejligt at være forelsket over det hele. Readigers  er ikke taget med gesandskabet, men er sikkert flyktet, far er nervøs.

W. hjælpe ^ og mig ud af en knibe, hun advarer os inden mor kommer, det er knasende søt af hende, derhved vinder hun mig. ⋁⋀ Fuglen synger i nat.