Bestiller slet ikke noget paa skolen, i de 2 første timer har vi mattematik, saa har vi en fritime, og under den er jeg med Karen hjemme at se Peter, vi kører naturligvis en tur i det dejlige vejr og tager til Kastrup og flyvepladsen, i haab om at finde tyskere der, men der er roligt over alt, flyvepladsen er opptaget af maskinerne.
Molle [? Møller?] er kommet tilbage til engelsk, men jeg gider ikke gaa derhen, tager hjem, men her keder jeg mig, far er skrækkelig nervos, jeg bliver hele tiden skælt ud. Jeg tegner en Sikker Hansen figur paa noget grønt hyldepapir og klistrer et dyr paa hvert stk. mørkelægningspapir, saa her er hyggeligere, vi skal have [lasting?] op de fleste steder. Tage er her, han laver en mørkelægningslampe til cyklen, vi følger ham paa veg, byen er hyggelig, med stjerner og svagt lys. Jeg synes, at det er kedeligt, at vi altid skal tale krig og siger det, saa vender [for] om og vil ikke følges med os, det bliver til en større scehne, han vil sende mig til Maribo men det forbyder mor – den guttermor.