Jeg svinger benet ind i en stolpe i gymnastik. Vi faar nogle af Kapers ekstemporale bøger, vi sidder og skyder til drengene, (jeg til Erik), mor bliver rasende og siger, at vi ikke har forstand paa mænd, vi er dog enige om, at vi har mere forstand paa dem end hun har.
Kan som sædvanlig ikke noget latin, Stoffer er sød.
Mor ligger i sengen. Jeg læser lektier hele dagen, skal aflevere en stil, som jeg først begynder paa efter middag, er ikke nede hos den søde, da jeg har fyret her. Er hos Elimar. Provst Westergaard er her, han vil have far til at søge stiftsprovstiet i Nykøbing Falster.