Onsdag 29. Marts 1939

Møder først kl. 10 da klassen er i vandet. Bliver hørt i tyske gloser og kan ikke spor, men faar aligevel ug-. Rosenholm er meget hyggelig og flink. Vi faar vore stilebøger, der er ikke mange fejl i dem. Vi faar fri fra haandgerning og Trille,Rie og jeg gaar til 13s endestation, jeg har ikke faaet lov til at tage alene derind, men det gaar glimrende. Filmen er ganske god, men der er for mange sild, vi maa haabe at Tage laver en der er bedre. Rie og jeg tager sammen hjem. Jeg faar 125 kr. af far. Tage kommer, han har ogsaa været inde og se Islandsfilmen og er af samme opfattelse som jeg. Far er til Rotere. Tage tager til sit hjem paa 2. kl, han er velnok en herre. Jeg læser lektier fra kl. 10 og senere. Inger Bacher laver kontorarbejde for far. Missen er inde. Strikker lidt men gaar i seng da jeg er færdig med lektierne.

Leave a Reply