Jeg tør ikke staa op førend kl. 12. saa skal mor med rutebilen til byen, kørerplanen er indskrænket. Jeg stryger, chr og jeg finder ud af, at mor ikke kan have set noget i gaar aftes, det hun har været gal over, var samtalen. Wanda er forstaaende. Jeg plukker violer i anlæget. Sætter ^ billede i ramme. Barer ^ ikke bliver jaget væk, men saa vil jeg besøge ham på vej fra skole.

Jeg syr lidt paa min sommergardarobe, men saa vil maskinen ikke mere. Far er til charterfest, han fungerer som præsident. For 3. gang, ringer luftværnsklokken, bag anlæget sprænger de nogle vældige sten, saa det lyder meget spændende. Dagbog, kvalme. “Det er ikke saadan at være forelsket”,  ”Hvordan er det saa?.” ^ er lige ved at gaa ud af sit gode skind, saa hænger jeg paa den. Lunn knapper min frake, kan man saa kalde ham for en knappelan. Jeg tegne Wanda, men opgiver suspensivt, hun er hvist en værrer en, men jeg kan lide hende, vi bliver dus.

Holland generalmobiliserer og det truer i Middelhavet, saa bliver Norden atter sikker.

Jeg er nede hos ^ ⋀⋀ Lufthavnsvejen bliver kamofleret som markerne rundt om.