Mandag 29. Maj 1939 2. Pinsedag

Vasker op og ortner værelse, mor og jeg er ikke i kirke, vi faar brev fra Vorsaaes at far er blevet officer af gydyminas [Gediminas]. Jeg ligger i haven og læser Synnøve efter at mine huslige pligter er overstaaet, Ruldi og Gunnar kommer, vi drikker kaffe i haven og gaar tur. Jeg faar brev fra Tage, der er en yndig lille sælnaal [sølvnaal?] indeni. Jeg har let hovedpine, henter æg og laver aftensmaden, Gunnar fortæller at han ogsaa er ridder af en svensk akademisk orten. Jeg prøver at smugle smør fra købmandens, men de er ikke hjemme. Ruldi har mors hue broderet færdig. Gunnar skal til Aarhus at være en maaned, saa det bliver en mindre afskedsfest. Vi faar vin 3 gange for at fejre officers korset, mor og jeg spekulerer allerede paa hvad vi skal have, vi faar 100 kr. hver. Herrene skal varte op med øller og vi maa sidde og vente, det er skægt, jeg lærer salomonsens ordner omtrent udenad. Sover kl. 1.

Leave a Reply