Fredag den 6. Januar 1939

(Hellig 3 Konger)

Har sjokolade med til alle pigerne. Det er meget svært at gøre gymnastik første gang efter juleferien, vi maa vente ½ time da vi ikke kan faa vore dragter fra den 2. gymnastiksal. Bliver hørt i naturhistorie. Har ikke læst paa tysk, og bliver heldigvis ikke hørt. Bliver hørt i historie, Møller er meget ”morsom” i dag, han siger, at der er en sød pige i klassen, vi føler os naturligvis alle trufne. Følges med Inger hjem, vi faar pumpet vore cykler. Inger er med inde at se julegaver og spise nogle af resterne fra i gaar. Far giver mig en pose bolsjer og 8 pakker dadler, jeg giver Inger en. Vi skal til middag hos faster Signe, pynter mig. m. aal, kalvesteg, desær og mocca. Der kommer en masse oksforder og en del unge, hende der ”elsker” faster skal omvende mig. Der er en smart dreng, der gaar paa Stenhusene i 2. g. Vi har det vældig morsomt.

Leave a Reply