Fredag den 28. juni 1940

Den kvindelige læge er vældig sød, mit ben har det meget godt til morgen, jeg kan gaa lidt. Jeg skal ind paa ortopæisk hospital til Gildal. [Lildal?] Chr. er heroppe at underholde mig med ⊥, som jeg venter brev fra, men saa kommer det nok i aften. Mor ringer efter Inger C, hun kommer kl. 2 og bliver her til 21, saa ringer hendes moder og W følger hende hjem. Det er mig en stor skufffelse, at der ikke er brev. Fru Cris og Karen Jensen er her i aften, fru C skal tale med far om Poul, der nu storstjæler, han skal nu undersøges, der er det haab, at han er psykopat, mens de snakker bliver K losset ind paa mit værelse, jeg glemmer at præsentere I, saa K. opdager slet ikke, at hun er der, vi er ved at dø af grin og jeg maa le upassende for at overdøve I. Jeg skriver til ⊥. I er usædvarlig sød. mor kommer apropos Poul med en moralpræken til mig om, at jeg skal være en sød og artig pige, saa bliver jeg lyksalig og alt det sludder. jeg strikker natsokkerne færdig.

Leave a Reply