Saa vil far alligevel ikke med kl. 7½, jeg er hos ⊥ et øjeblik, men han vil først afsted kl. 9 og saa med Kalundborg-Aarhus, saa kan jeg sove en time til. Jeg farer rundt hos ⊥, jeg giver ham en pose chokolade og smaatude hele tiden, hvordan skal jeg undværer ham i 2 maaneder – i 2 lange måneder, uha. Nu vil far aligevel med, derfor tager vi bil til hovedbanegaarden, jeg tar’ med derind og tilbage med bilen, gaar fra Englandsvej, far kunde jeg kysse men ⊥ kunde jeg kun give en haand, det er skrækkeligt, mor ligger i sengen, saa da jeg gaar op på mit værelse for at tude, må jeg flygte. Jeg skriver en forsømt dagbog og brev til Isse og Henny, hvad andet skal jeg bruge min tid til jo – jeg skal læse ⊥ kemi bog. Jeg sidder spldder [splitter] nøgen i haven og solen er meget stærk og jeg bliver skoldet paa armene. Jeg skriver en masse brev til⊥.
W. og jeg cykler en tur til Maglebylille, hvor W.s Poul bor, vi træffer ham ikke, men ser de tyske barakker og soldater. Vi er i anlæget, hvor vi klatrer op i nogle træer, da vi kommer ind, gaar jeg i kælderen efter øl, afstivningspillerne har faaet smaa, gule blade. W. og jeg gaar meget sammen [? sød] hele formiddagen
Vi boner mit gulv i aften, men nu længes jeg barer.