Fredag den 13. September 1940

Jeg ser kongensvogn, med 2 kuske og 4 heste, det er flot. Jeg spiller haandbold med min forstuede finger og det gaar meget godt. Vi har luftalarm fra frikverteret, men det varer kun et øjeblik. Fru Lilholdt siger, at jeg har skrevet et stykke af, men saa hviser jeg hende, at min maade er rigtig og smart, det har hun godt af. ꓕ henter mig, jeg vil med til filosofi og ringer 3 gange hjem, men de svarer ikke, saa tør jeg ikke komme sent hjem, men er alligevel med henne hos Kr. Mor synes, at det er ligegyldigt, at jeg ikke kom med ꓕ, men far er sød og synes, at det er synd at jeg ikke kunde følges med ham, naar han havde ventet en hel time paa mig. Byen er fyldt med tyskere, der sker nok snart noget, tyskerne overtar Burmaister Wain. Jeg plukker en masse blommer. Der er tale om kakkelovne, ꓕ er ked af, at jeg en gang foreslaar den paa pigeværelset i stedet for paa hans værelse, men jeg gør det for at han ikke skal blive sat op, for han vil ikke give mere end 3 kr. om dagen. Han er sød.

Jeg kan ikke regne nogen af de 3 opgaver til i morgen, hvad skal jeg gøre, det er rent galt, jeg arbejder 1 time med dem, men lige meget hjælper det. Jeg bliver dødtræt. Jeg maa se at skrive noget af i morgen. Lunn har arvet en saks, som vi mente Karen havde stjaalet, nu finder jeg den og han gir chokolade som tak. Han sidder med kalot paa og fryser.

Leave a Reply