Har muffen med i skole, vi sidder nemlig i kulde. Ogsaa i dag laved de et nummer ud af Kajs breve til mig. Stoffer er vældig sød og filosoferer om mor Ban [?] har haft nogle kærlighedsafærer. Jeg skriver brev til Norway og ortner min korrekspondance. Inge ringer og vil have mig med ind paa Parmagades skøjtebane, der løber vi saa i aften, hvor er der sjovt derinde, Gert hjælper mig mine skøjter paa, der er en masse smarte sjejker derinde, de giver ture, jeg kan ikke løbe paa Ingas almindelige skøjter, jeg synes ikke at jeg har støtte i dem, jeg kan efterhaanden løbe nogenlunde. Her er vældigt flot, med løgter o.s.v., der er 13 drenge fra vores klasse, jeg snakker ogsaa med en mængde fremmede. Jeg følger Inger omtrent hjem, paa hjemturen kan jeg næsten ikke køre, jeg ser mænd i buskene og kan ikke komme frem for sneen, det er skrækkeligt. Chr. lover at bringe mine skøjter til Holst i morgen.
Lørdag den 13. Januar 1940