Jeg staar op ved 11 1/4 tiden, jeg ortner min haandarbejdsskuffe, det tager omtrent en time, mor ligger i sengen og er forkølet, men hun skal op til koncert i aften, Fie og jeg sætter den store kaktus ind paa mit værelse, den er pragtfuld, bare den nu vil trives. Jeg giver mine støvler fedt, de er helt grønne af mug, jeg pudser mine lyse lædersko, ved samme lejlighed. Jeg skriver dagbog for Onsdag, Torsdag og Fredag. Mit værelse er meget ortnet fortiden. Jeg læser geografi i kontoret, hr. Ris og frk. Ruth Hansen kommer indenfor inden koncerten, jeg er ovre til den, den er ganske god, jeg sidder sammen med familien Fischer, de og en hel del andre er med inde til kaffe bagefter, jeg er værtinde i kabinettet, Kaj Bastiansen er med, Karsten Fischers feriedreng er der ogsaa, han er nr. 2 i Voldikes drengekor, da de fleste af gæsterne er gaaet holder vi musikaften, det er yndigt. Jeg gaar i seng ved 1 tiden,