Vi er meget flittige i gymnastik. Jeg bliver hørt i tyske spørgsmaal og faar 8 skønt jeg har et par smaa fejl, vi laver sjov, og hun deler lussinger ud. Pigerækken bliver hørt i historie, jeg kan mit til ug- men faar ikke karakter. Paa vejen fra skole er jeg hos damefrisøren at faa vasket haar, hun gør det ikke spor bedre end jeg selv gør det. Fru Jensen syr min pude sammen. De tager taget af laden. Skriver dagbog for 30. og 31. Skriver brev til Maribo om paaskeferien. Spiser ½ pund fedtgrever og meget meget andet, er fuldstændig stoppet. Tage kommer til middag, vi fejre hans afrejse med ”Sort Gryde,” blommer o.s.v. Han tager afsted med 11½ bilen, jeg faar ikke tid til at læse lektier derefter. Faar ny hat til foraarsdragten. Hjælper med aftenteen, dog navnlig med at spise. Faar et polsk avisudklip om far. Far er til reception hos den polske minister.