Jeg tager først i skole kl. 9. Jeg synes ikke at jeg har nok ud af timerne vi faar ekstra til at jeg vil spilde min morgensøvn. Vi arbejder godt i gymnastik, til slut springer vi over tovet, jeg kommer i øverste halvdel.
I naturhistorie har vi endelig igen overlæren, vi har ikke haft ham de sidste 5 gange da han har termin.
Vi faar vores videnspyrd [vidnesbyrd] at vide i dansk, jeg har faaet ”ret flink men meget snakkelysten” Vi faar karakter i haandgerning, jeg faar mg+, mit broderi er meget skævt. Jeg cykler med Inger fra skole, der er en sjov, men snavset unge der løber efter mig. Jeg laver sjov med hende. Jeg spiser af de æbler vi fik i gaar, de er dejlige. Paa skolekøkkenet bager vi horn. Inger bliver en time senere færdig end mig da hun er meget langsom, hun bliver gal over at vi bemærker det da hun endelig kommer, men det gaar snart over igen. Far og mor er i byen. Jeg læser en lille smule leksier, skriver dagbog for ½15. og 16. Jeg spiser en masse middagsmad. gaar i seng ved 11 tiden og læser i Panser og plader.