Jeg sover længe. I. er i plads allerede nu. Jeg er helt fantastisk fore. i ⊥. vi kalumbinek [?], saa kommer mor, men hun ser heldigvis ikke noget. Jeg læser lektier. Far er i byen.

Da han kommer hjem, er han helt hvid og syg. Vi har det hyggeligt paa ⊥ værelse, nu rejser Kr. jo i dag. Han har været her i 3 aar, da han kom her, var han gymnasjast som jeg. I dag er det et aar siden, at krigen udbrød og ⊥ flyttede herud. Der er sket meget siden den dag. Da var vi ogsaa sammen med faster og onkel. Vi spiser en herlig middag paa Astoria, den er vældig god og de er søde. Jeg træder forkert paa mit venstre ben, det plejer, at være det højre. Saa er vi i det Nye Teater at se Max Hansen i Axel i den 7. Himmel. Vi sidder paa orkesterpladsen og jeg faar en fænomenal æske chokolade. Der er ingen handling i det, men det er hylende grint- og frækt. Han er kulkoks Jane og smittebærer. Der er ravende mørkt i København, saa Onkel gaar med lygte. Da vi kommer ud til Englandsvej gaar vi hjem, jeg træder forkert mindst 20 gange.

Gid jeg kunne sove til kl 9 i morgen, jeg har jo daarligt ben, men det trækker fra. Jeg aflægger et meget livligt referat til I. og gaar i seng. Vi lægger ikke mærke til at W. er væk. Jeg skulde ha’ været til Alsang.