Mor ligger i sengen. Jeg staar op kl. 12. far er væmmelig ved middagen. W. har faaet et par føl til og er i den 7. himmel. Jeg læser i hattemagerens slot og er dødtræt og gnaven. W. og jeg cykler en tur, ved travebanen cykler vi sammen, saa mors styr bliver bøjet og jeg faar blaa pletter. Bagefter gaar vi saa en tur ud til vesterled, hvor vi plukker en stor buket markblomster, saa er vi inde hos Inger, hun gaar med mig hjem til aftensmad. Far er helt tosset med beskyttelsesrummet, det skal mørkelægges, og det skal hele familien være med til, det vil jeg ikke være med til saa gaar vi op paa mit værelse, hvor vi har det morsomt. Vi er i anlæget, vildællingen er død, jeg skærer den op og tager kraniet. Vi følger Inger hjem kl 10 ½, vi synger og har det morsomt; men vi gaar langsomt, saa da vi kommer hjem, bliver jeg skælt hæder og ære fra, jeg skal for fremtiden være hjemme kl. 9 ½, vi har filmet med føllene, det vil sige far snakkede med dem. Vi maa ikke raabe mere for de gamle.