til morgen er jeg saa forkølet at jeg ikke kan staa op, og saa er jeg en lille smule søsyg, jeg vaagner ved 7 tiden og saa sover og vaagner jeg til ved 4 tiden, og da det er et forfærteligt stormvejr er der kun 4 til middag og mor maa ogsaa ligge nede i kahytten det meste af tiden, men hun er søsyg, jødepigerne begynder at spørge efter fräulein Margrethe og saa gaar jeg op, da jeg ikke vil ha’ det siddende paa mig, at jeg er søsyg naar jeg slet ikke er det, jeg har ikke faaet mad i dag, og er heller ikke spor sulten. Jeg snakker med redaktør Skov, og han siger at vi i nat nær havde sejlet mod et dansk skib og at jeg havde sagt til mor, alle man i baadene vi drukner, det benægter jeg naturligvis da det ikke er riktigt men jeg har jo nok sagt noget, der dog ikke er saa kreminelt. Jeg er hende paa broen at tale lidt med kaptajnen og I styrmand, men jeg forstaar ikke meget af hvad de siger, kaptajnen har en tandue [tam due?], der gaar oppe hos ham. Da jeg gaar ned er jeg lige ved at falde men II styrmanden griber mig.

jeg snakker lidt med jøderne, men de er saa kedelige da de er søsyge. Vi kommer med 5 timers forsinkelse til Visby, faar lods ombord og besked paa at være hjemme inden 1/2 time. Jøderne der nu liver op gaar hen at købe stærk kaffe og mor og jeg gaar op at lede efter en frugtbod, finder den, køber 8 æbler og 4 apfelsiner og gaa tilbage til Ruhno. Vi staar længe paa 1 dæk og ser på livet i havnen, saa gaar vi hen paa kahytdækket og lægger os i liggestolene, der bliver nor [mor] liggende til ved 91/2 tiden, og jeg lidt senere, saa gaar jeg ogsaa ned i køjen, og det gynger ikke i nat, men er dejligt smult.