Torsdag den 22. Februar 1940

Naar op til frokost, Lunn og jeg er enige om, at Chr. er kedelig, han rejser desverre ikke, men hvor er jeg glad for, at Dorf bliver, han er dejlig. Opgaverne er meget lette, saa da første time er gaaet sætter jeg mig til at digte, der er kun 4-5, der ikke kan regne dem, gid jeg faar ug i mattemetik, jeg havde frygtet g. Der er graf i konfirmandstuen, i eftermiddag er der 200 unger, saa der er skrækkeligt bagefter. Mor er pecimistisk vie gevöhnlich, hun tror ikke, at jeg kan noget til eksamenen, men jeg skal vise dem. Nu er vi færdig med mun skriftlig eksamen, der har været meget smertefri og egentlig pragtfuldt, men jeg rystede, og ryster endnu for dansk. Dorf vil have, at jeg skal være mattematiker, men det har jeg jo ikke brug [hang?] for. Manchukkos 6 aarige kronprins bestiger tronen. Russerne faar ingen 22 aars fødselsdagssejer i morgen. Ærbødigst har et pragtfuldt digt om en mellemskolekandidat, der skriver om kullene. Jeg vil lave en forholdsvis evig (?] lampe. lysbilleder i konfirmandstuen. Far hjem fra Maribo, gymnatie snak.

Leave a Reply