Vi faar vore stile, mg – ug-. Bliver hørt til ug i historie. Faar mg+ i kemi, i geografi faar vi en sjoveste lærer i stedet for Grønbæk, der har nervesammenbrud. Kan ikke det halve af de tyske gloser, bliver hørt, Eri visker og jeg faar ug-. Det sner og solen skinder, læser 50 sider i ”Greven af Monte Cristo,” den er vældig god. Spiser 10 æbler. Gamle Train testamentere sin amagerdragt til os, det bliver vel nærmest mig der skal bære den saa. Der bliver gjort hovedrengøring paa mit værelse. Skriver dagbog. Jeg læser en smule lektier og pløjer over 100 sider af ”Greven af Monte-cristo” igennem, den er vældig spændende. Kassere min brune fløjels nederdel saa jakken kan jeg hellerikke bruge mere. Spiser c. 20 æbler, det er rent forfærdeligt med mig. Gaar tidligt i seng for at kunde fortsætte min læsning.