23 Juni

tallinn

Vi er oppe ved 8½ tiden og klæder os paa i en fart, her er en lille yndig pige, som taler estnisk, men man skulde tro, at det var hebraisk da hun er en lille jødetøs. Vi drikker en elendig morgenkaffe i en uhyggelig lejlighed og skynder os til frihedspladsen, hvor vi ser den store militærparade, mor fryser og gaar ind i en bygning at søge læ, her ligger en syg soldat, men far og jeg gaar ud, og ved at vise korerpasset frem kan vi gaa inde mellem rækkerne og fotograferer de forskellige soldater. Efter paraden er vi rundt i byen, men mor maa hjem at have mere tøj paa og vi mødes ved 4 tiden, far og jeg gaar rundt og fotograferer taarne og nasionaldragter og vi møder mor ved et sliktælt, hvor vi køber drops, men forretningerne er lukkede. Vi er inde i den græsk-katolske kirke, i domkirken, og i den smukke protestantiske, i dom var der bryllup og vi sad der længe, saa gik vi op hvor Danebrog faldt ned, Domsbjerg, her er en masse ruiner og vi er oppe i langheriman [?], et meget gammelt taarn med en uendelighed af trin og soldater, da vi pustende og stønnende kommer derop møder vi en estnisk soldat som har været styrman paa et dansk skib og kan tale dansk, vi taler med ham længe og bliver fotograferet sammen med ham. Vi gaar igennem rigsdagen men der er kedeligt. Vi ser paa forretninger og er inde i de gamle rigsarkiver hvor der er turturredskaber og et gammelt dokument med Erik Glippings sejl [segl], der er forbut at fotograferer men vi faar lov til at komme der en anden gang at fotografere. Paa vej over til “Baar Estonia” ser vi noget af sangerparaden og maa staa i en lille time at vente paa, at komme over gaden, men saa bryder vi gennem rækkerne uden tilladelse og naar dødtrætte til hotellet, men paa vejen kommer vi forbi en resturasion hvor vi vil hen en aften. Vi faar 3 retter god mad og hviler og ortner os og 2 timer senere gaar vi frysende hen til en omnibus der skal fører os ud til sanger stævnet, hvor der er en vældig tribune med sangerne og flag, vi fryser stadig og mor er ved at blive forkølet og presidenten holder en “kedelig” tale, vi gaar for at holde varmen og finder saa et sted flere hundrede tomme pladser og glade sætter vi os; men gaar straks igen da der er en træk og kulde som er forfærtelig. Koret, der er meget kraftigt men ikke særlig fint, synger først en salme og bagefter nogle sange, men efter en god times forløb tager vi med bussen hjem, vi køber en dejlig flødeschokolade, der hedder Kava. (Mange folk gaar i nasionaldragter.) Vi gaar hjem, og møder c. 25 sigøjnere. Paa hvert værelse gaar vi i seng ved 6 tiden, men far bliver temmelig syg (søsyg)og vi sover elentigt hele natten, jeg ligger som missen i et hul og far og mor ligger paa divanen, mor bliver vistnok bit af baktøj [??]. I Baltikum bliver folk som regel oppe at se solen staa op Sankt Hans nat.

Se billederne fra turen i Tallinn-Estland:

tallinn udsigt
Tallinn udsigt 1938. Forrest Maria-katedralen, i baggrunden St. Olavs kirke
tallinn klosterport
Tallinn Klosterporten 1938
Tallinn bymur
Tallinn bymur 1938
Tallinn udsigt
Tallin udsigt 1938. Forrest Maria-katedralen, i baggrunden St. Olavs kirke