Jeg har slet ingen appetit. Læser Ohlenslagers ”Hyrdedreng”, men er for træt til at fuldfører den, hvad skulde vi uden romantikken. Drengene er her oppe i et par timer, Dorff kalder mine dukker for sine børn, men jeg hævder, at det er mie, Chr. mener, at der ikke er noget i vejen for, at begge tilfælde kan være muligt, men det benægter jeg paa det kraftigste. Tage kommer hjem fra Ørebro, der er død et finsk barn paa vejen, men ellers er det gaaet godt, han har været til reception hos prins Eugine og hos Mannerheims svigerinde friherreinde Mannerheim. De drikker kaffe paa mit værelse, vi har en farlig skæg, for jeg trænger saadan til at grine. Mor fortæller dem, at Svenningsen er gift m. Eja, det har de ellers ikke troet, drengene.