11. dag Heidelberg

Freiburg er herlig og svær at forlade. Solen brænder saa det er en gru. Vi kører meget af vejen paa en autostrada, vi gør holdt et sted hvor der er en del soldater. far er gal. Sussi og jeg sidder sammen, hun gir ferskner og jeg drops. Vi synger det halve af vejen. Det kan ”møen” naturligvis ikke taale. Jensen sover vie gewonlich og vi galer. Vi kommer til at bo ved banelinien. Fru Jernhoff er gal og rakker os ned saa det er en gru, det er ubegrundet. Vi faar et gammelt men dejligt værrelse. Jeg pakker om. Hotellet er en fuldkommen labyrint. Gunnar, Svendsen, Karen og vi gaar en tur i byen, hvor er den pragtfuld. Vi drikker kaffe paa hotellet. Togene generer ikke. (Vi spiser frokost i Strasburg og gaar over Rihnen for nemheds skyld, bilene bliver i tyskland. Dom er pragtfuld. Mor kan ikke finde mig.