Søndag den 21. Juli

Det er regnvejr, saa vi er temmelig sene til at starte ud til Gunnars gaard, der er 17 km derud, men det er en dejlig tur og det bliver fint vejr. Mors bestyrer gaarden fortiden, fordi G. er paa Langeland hos pigen, der er vældig sød, men hverken rig eller dygtig. Vi ordner hele huset, saa hun lige kan komme, det kan da kaldes nemt. Vi faar kyllinger og hjemmebagt grovbrød bagt af iget korn. Vi hænger møller op i kirsebærrene og spiser en masse ærter. Vi drikker kaffe i haven saa er vi ude at se paa hestene, de er alle sammen syge, men det er hældigvis ikke det samme de fejler. Der kom 15 smaa grise i morges, men nogle af dem bliver slaaet i hjel, fordi de ikke er noget værd. Da vi er i marken begynder det at styrte ned, saa vi maa styrte ind. Det er en dejlig ny gaard. Der er faldet bomber i København i nat, englænderne siger 40, men vi ringer ind til Erna, samtalen bliver afbrut hver gang de taler om bomber.

[Valber] har købt Klovsbjerg til [As-?] hus til sig selv og søster og en tørvemose i den sidste tid. Mosen er i Mullerup. Han har gemt sit sølvtøj i kælderen.

Vi faar en dejlig rødgrød inden vi gaar i send, ih, hvor bliver jeg fed. Der er luftalarm, men jeg sover inden afblæsningen. Alarmen varer fra 12-3 1 mand dræbes i Stege og 5 saares.