Vi sidder over hos Borch, sikke nogle smaa dydsmønstre hun har, i gymnastik er klassen i vandet saa jeg læser leksier. Vi faar fru Hansen i naturhistorie da der er termin. Vi faar Møller i tysk, vi læser leksier, laver sjov og snakker. I haandgerning priser frk. Borch som sædvanlig mit haandarbejde. Hele dagen har vi lejet ”frit op og ned” i skolegaarden. Pigerne er uvenner i klassen, men jeg undgaar at blande mig i det, det er Ingas Haar, der er grunden. Jeg tegner et billede af frk. Borchs bil, far synes at det er morsomt og gemmer det. I skolekøkkenet laver vi grøntsager og sovs, jeg bliver [A.t?] i en familie indeling [inddeling] Inga vil ikke følges med Inger, Trille og mig hjem, men hun er dog ikke særlig gal. Paa vej hjem lærer jeg pussikat. Far og mor er til middasg hos pastor Rønnenfeld. Jeg læser leksier, saa er jeg ned at danse med Fie. Missen er vældig sød i aften, jeg sidder i kontoret og læser historie til kl. 11.
Tag-arkiv: rønnenfeld
Torsdag d. 8. December 1938
(fri)
Det er dejligt at have fri, jeg staar op lidt over 10
drikker morgenkaffe, mor og jeg er inde hos Warnke at bestille en del bøger, vi køber sølvarmbaand til Inger M. Jeg faar ny hat til 9,85.
Vi har en masse erinder, vi er inde i 3 antikvitets forretninger at se paa mange og dejlige møbler o.l., vi spiser frokost i Brasilko, vi møder far.
Vi er hende at se Arne Bangs keramikudstilling, vi køber en hjort til Maribo. Vi er i Magaseng, jeg køber feltflaske til onkel, klokke til faster, krus til fru Cris, vi køber ogsaa meget mere, jeg køber likørglas til mor og handsker til far, han giver mig 25 kr. i Julegave, vi mødes ved bussen, der er ekstrabus, jeg ortner de forskellige ting. Pastor Rønnenfeld taler i kirken, jeg er hos fru Jensen efter Simson og mors taft, [eler: mere taft] jeg er i kirke, da der ingen er hjemme, han taler godt. Jeg læser lektier til i morgen. Jeg er tredt og gaar lige i seng, gør gymnastik.